Asset 1
Transport
Vejlø
Nakskov St.
Havnegade 29
800 m
40 min
Vejlø
Nakskov St.
Havnegade 29
800 m
40 min

For at komme på Vejlø skal du på en sejltur med den gamle, røde postbåd Vesta, som vil tage dig med på en ca. 40 minutters sejltur fra Havnegade 29, Nakskov Havn, og direkte til bådebroen på Vejlø Ølejr. For at komme til postbåden i Nakskov er der to oplagte muligheder:

1. Bil, hvor der er parkeringsmuligheder ved Nakskov Havn
2. Tog, hvor Vesta’s holdeplads (Havnegade 29, Nakskov Havn) befinder sig 800 meters gang fra Nakskov Station.

I nedenstående tabel ses Vesta’s sejltider for sommeren (2022). 

Hvis du har købt en uge-billet, vil du blive kontaktet i løbet af foråret, hvor du bedes booke din overfartspladsbillet. Når du bliver kontaktet, vil det fremgå klart, hvordan du booker din plads. 

Som udgangspunkt vil der være 2 overfarter hver lørdag (som beskrevet i tidstabellen foroven). Når overfarterne nærmer sig at være udsolgt, vil der blive åbnet for en tredje overfart. Bliver denne også udsolgt, vil der åbnes for en fjerde overfart osv. Prisen for overfarten er inkluderet i ugebilletten.

Skulle det ske, at man ønsker en overfart, som ikke er en af de ovenstående (eks. hvis man ønsker overfart en anden dag end lørdag), skal man booke og betale denne overfartsbillet via Postbådens booking-site. Hér vil man kunne købe billet til følgende ture, som går til Vejlø Ølejr:

  • Posttur
  • Øhop
  • Slotø*

*Ved køb af Slotø-billet, skal man skrive en separat mail til info@postbaaden.dk, at man ønsker at blive sat af på/hentet på Vejlø.

Bemærk at prisen på overfartsbilletter, der købes via Postbådens booking-site ikke er inkluderet i ugebilletten fra Ticketmaster.