
Øgruppen/bestyrelsens ypperste opgave er at gøre rammerne mulige for, at årets ølejrsæson kan skydes igang. Det er blandt andet Øgruppens ansvar at sørge for igangsættere og regnskabsførere til de forskellige uger; at sikre en lejr i god stand; at mødes med Ølejrbevægelsens øgrupper for at diskutere og foretage beslutninger inden for vores store, fælles ølejr-bevægelsesramme; at få kontrakter i hus med øens ejere og kommunen mm…
Øgruppen indmeldes hvert år ved “Øvalueringen” – det årlige evalueringsmøde efter sæsonen, hvor alle af sæsonens ølejr-deltagere er inviterede. På kalender-siden kan du læse om datoen for Øvalueringen.

Malene Hegnelt
År på Vejlø: 10 år
År i Øgruppen: 3 år
Deltagende uge: Uge 31
Malene nyder Vejlø med sin mand Jens og børnene Frida, Tue og Nanna. Hun elsker det primitive friluftsliv og at alle hjælper til i fællesskab. Det er hendes fristed fra en ellers struktureret hverdag. Malene er selv regnskabsfører i uge 31.

Maibritt Elmeland
År på Vejlø: Siden hun var lille
År i Øgruppen: 3 år
Deltagende uge: Uge 31
Det var Maibritts mor, der tog Maibritt på Vejlø som barn. I dag nyder hun øen med med sin mand Chris og børnene Mattis og Josefine, hvor hun elsker at koble helt fra. Maibritt har desuden været i Øgruppen et enkelt år i 90’erne.

Morten Tybo Nielsen
År på Vejlø: 34 år
År i Øgruppen: 5 år
Deltagende uge: Uge 27 og 29
Morten blev introduceret til ølejr-livet af sine forældre i 70’erne. I dag tager han gerne sine tre børn Hannah, Christoffer og Ea med, hvor han elsker at lade batterierne op, så han igen er klar til en alt for travl hverdag.

Sebastian Visbech Jørgensen
År på Vejlø: 27 år
År i Øgruppen: 5 år
Deltagende uge: Uge 28 og 29
Sebastian har alle årene været afsted med sine forældre, Carsten og Pia, og sin søster Selina. På Vejlø elsker han, at han ikke skal lave noget andet, end hvad han har lyst til! Selv er Sebastian igangsætter i Uge 28 sammen med Jasper.

Jasper Emil Strømgren
År på Vejlø: 22 år
År i Øgruppen: 5 år
Deltagende uge: Uge 28 og 29
Jasper har været afsted med sin far David, og bror Tobias i alle årene. På Vejlø elsker han den rendyrkede hygge og nærmest ekstreme afslapning sammen med ferievennerne! Selv er Jasper igangsætter i Uge 28 sammen med Sebastian.

Amalie Melby
År på Vejlø: 24 år
År i Øgruppen: 7 år
Deltagende uge: Uge 27
Amalies mor Marianne, og far Flemming tog Amalie med som helt lille. Når hun er på Vejlø i dag, elsker hun gensynet med ferievennerne uden for hverdagens stress og jag.

Carlos Manuel Nielsen
År på Vejlø: 7 år
År i Øgruppen: Første år
Deltagende uge: Uge 30
Carlos kom første år på Vejlø med sin datter Flora i 2014. Allerede året efter var det en fast sommertradition for Flora, den nyeste kæresten Stine og bonusungerne Sander, Laura og Karla. Carlos elsker atmosfæren på øen, afslapningen i lejren og fællesskabet med de øvrige deltagere.

Julie Liva Wagner
År på Vejlø: 25 år
År i Øgruppen: 2 år
Deltagende uge: Uge 28 og 29
Julie blev taget med på Vejlø af sin mor Tine sammen med sin storebror Simon, da hun var helt lille. Hun elsker at komme på Vejlø, fordi alle er velkomne, og alle arbejder sammen om at bevare og forbedre vores idylliske lejr hvert år.

Jaqline Stawski
År på Vejlø: 26 år
År i Øgruppen: 1 år
Deltagende uge: Uge 28 og 30
Det var hendes mormor, som i 70’erne tog Jaqlines mor og moster med – som så i 1994 tog Jaqline med. Vejlø er som hendes andet hjem, hvor man kan slappe af og være sig selv. “Det er en unik lille oase med de skønneste mennesker.”

Pernille Hulebæk
År på Vejlø: 6 år
År i Øgruppen: 2 år
Deltagende uge: Uge 27
Mor til 5 børn 2 bio og 3 bonus. Førtidspensionist. Frivillig i Marineforeningen Frivillig i Vesthavnens Bådlaug. Har egen sejlbåd og elsker naturen og lejrstemningen. Læser meget og elsker spil af enhver art.