Det er lidt som en tidslomme, hvor alt er lidt hippie
Indtil videre har jeg oplevet Vejlø som ét stort fællesskab – man møder nye mennesker, og man hygger sig og har det sjovt! Det er dejligt, at der både er noget for børnene og for os voksne: Man skal ikke være over dem hele tiden – man bliver nærmest som én stor familie [der efterfølger et lille grin over den kliché-fyldte beskrivelse].
Det er lidt som en tidslomme, hvor alt er lidt hippie – folk har ikke sin mobiltelefon så meget fremme, og folk kommer hen og snakker med en. Folk er meget afslappede og sociale – Der er nogle der står med en øl kl. 10 om morgenen, og det er helt fint.
Jeg var overrasket over, hvor fint det er at sove i store (30-mands) telte sammen med andre, man ikke kender. Jeg havde forestillet mig, at det ville være problematisk med små børn, men det funger bare! Det er jeg ret overrasket over.
Der er en utroligt løs struktur, men tingene løser sig alligevel
Her er ret anakistisk: På andre ølejres hjemmesider står der, at de har struktur og regler, hvor man melder sig på ’pligthold’ i løbet af ugen. Men hér sker opvasken, når man ’føler for det’. Selvom det kan være i sidste øjeblik, hvor vi mangler bestik ved aftensmadstid, skal der nok komme nogle frivillige og svinge opvaskebørsten! Der er en utroligt løs struktur, men tingene løser sig alligevel.
Mor, vi kommer igen næste år, ikke?
Da jeg skulle afsted, var jeg lidt bange for, om jeg skulle deltage i ugens arrangementer, eller om jeg godt kunne træde til og fra alt efter humør – men heldigvis kunne jeg sagtens spille backgammon eller bade hele dagen, hvis det var dét, jeg havde lyst til!
Jeg synes, at det bedste ved Vejlø er det sociale, mens det mindre gode må være opvasken. Hvis jeg skal nævne tre ting, jeg forbinder med Vejlø, er det fællesskab, nærvær og hygge!
Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har været på Vejlø. Vi sad oppe på bænken på Gården, hvor Nikolaj (Christines søn) spurgte mig: ”Mor, vi kommer igen næste år, ikke?”, og så tænkte jeg bare ”Jo! Det gør vi!”.
